Enhver er sin egen lykkes smed
Da jeg for godt 20 år siden, i en alder af 40 år valgte at tage HF og derefter en uddannelse, var dette en af dansk opgaverne.
Emnet er et ordsprog. Ordsprog gemmer store mængder af visdom, samlet gennem årtusinder. De findes i alle sprog og kulturer. Selv i vores hektiske tidsalder har de overlevet, og der kommer stadig flere til, bl.a. i form af graffiti og plastik skilte.
De fleste forbinder nok dette ordsprog med liberalisme og Amerika, og med at man ikke skal forvente, at andre skal skabe lykken for en. Jeg tror de fleste tænker på materiel lykke, når de hører udtrykket.
Ordet lykke betyder egentlig skæbne, hvilket betyder at lykke ikke nødvendigvis behøves at være positivt. Vi har et andet ordsprog, som for mig betyder cirka det samme: Man ligger som man selv har redt. Man er måske ikke herre over sin lykke/skæbne, men jeg er helt sikker på, at man har et med ansvar. Jeg er ikke sikker på, at jeg lægger samme mening i udtrykket som flertallet.
Der er jo også dem der lægger ansvaret for deres skæbne i Guds hænder, og lader han vælge. Det er jo også meget nemmere, så er de frem over fri for at vælge, og fri for det ansvar der følger med friheden til at vælge. Det er også meget fint, hvis de er tilfreds med det. Med det ene valg de har gjort, har de også været deres egen lykkes smed.
For mig betyder ordsproget, at man skal tage ansvar for sig selv. Det kan ikke nytte noget, at man forventer, at andre skal jævne vejen for en, eller fortælle hvilken vej der er bedst. Dermed mener jeg ikke, at man ikke skal tage imod den hjælp eller de gode råd, man får fra familie og venner, eller fra Gud. Det jeg mener er, at hvis man får tilbudt f.eks. et “godt” råd, er det ens eget ansvar hvis man følger det.
Jeg har ondt af de mennesker, der aldrig tager en selvstændig beslutning, og altid har en at give skylden når det går galt. De er også deres egen lykkes smed, men til den lykke de skaber, udnytter de ikke de kort de har på hånden, og den kan derfor aldrig blive ideel. De minder mig om programmerede marionetdukker, de virker levende, men de lever ikke.
Et andet gammelt ordsprog siger: “Gud giver os nødderne, men han knækker dem ikke for os. Sagt med andre ord, Han giver os mulighederne, men det er op til os selv at udnytte dem. Nogle nødder er sværere at knække end andre, f.eks. kokosnødder, men de er besværet værd.
Livsstil
Det betyder meget hvilken livsstil folk har. Hvis de tilhører den karrierebundne livsstil, vil de nok mene at ordsproget betyder at det gælder om at arbejde sig op, med alle midler. Hvis de komme til at skubbe en anden en væk fra truget, gør det ikke noget. “Den enes død, den andens brød.” Er for dem en anden måde at sige det på. Der danner sig et billede i mit hoved af en flok svin omkring et madtrug, her gælder det også om at få den bedste plads. Dem der ikke er stærke nok, de går til.
Målet hedder status, hus, bil, godt job, penge m.m. Pyt med at vores verden bliver forurenet, og den sydlige del af kloden bliver fattigere og fattigere.
For lønarbejderlivsstilen betyder samarbejde og solidaritet meget. For dem tror jeg ordsproget har en negativ klang. De forbinder det med ord som skruebrækker, morakker og janteloven. Man må ikke være for dygtig, for klog eller det modsatte. De foretrækker udtryk som: “Man skal skik følge eller land fly”. Egne meninger er ikke altid anerkendte, der er faste regler og normer der skal følges, hvis ikke man vil havne ude i kulden, og “Sejle sin egen sø”.
Hermed er vi ovre i den selvstændige livsstil. For lige så bange lønarbejderlivsstilen er for at sejle sin egen sø, lige så glad er den selvstændige livsstil for at få lov til det. Her har vi udtryk som: “Selvgjort er velgjort” og “af intet kommer intet”. Her synes jeg ordsproget passer bedst, og jeg tror det er her det er opstået. Jeg tror friheden til at stå på egne ben, betyder mere end materielle goder. Det vigtigste er ikke velstand, men et rimeligt eksistensgrundlag.
Livets skole
Lykke er et underligt begreb, det som er lykke for den ene, er måske ikke lykke for den anden. Jeg opfatter livet som en skole, måske er hvert liv en klasse. Hvis man løser de opgaver, man får udleveret og bruger de evner man har, så er skoletiden en rar tid. Men den kan også være et helvedet, hvis man ikke selv hjælper til, hvis man hele tiden prøver at undgå opgaverne, og forventer at få alting forærende. Sådan er det også med lykken.
Lykken er ikke gods eller guld.
Lykken er ikke storhed og ære.
Lykken kan selv i den ringeste vrå,
arbejdets frugter på bordet bære.
Desværre husker jeg kun første strofe, og jeg har også glemt hvem der har skrevet det, men det er kloge ord.
Nemesis
Man må heller ikke glemme Nemesis, Gengældelses og retfærdighedens gudinde, eller det gamle ordsprog: “Hvis man ikke vil høre, må man føle. Nemesis gengælder godt med godt, og skidt med skidt, kendes også som Karma-loven.
Da jeg tidligere arbejdede på et lager, havde vi en truckfører der havde svært ved at forstå denne lov. Det morede ham hver gang en af os andre væltede eller tabte noget. Så havde han muligheden for at være skadefro. Men der gik sjældent mere end en halv time, før der lød et brag, og han måtte samle op.
Da jeg tilstrækkelig mange gange havde gjort ham opmærksom på problemet, lærte han at respekterer Nemesis og beherske sin trang, til more sig på andres bekostning lidt bedre. Han hører til de mennesker der har meget svært ved at blive lykkelig. Det var lige så galt hvis det gik andre godt, så blev han bitter og misundelig. Hvis han gjorde noget for nogen, var det kun for at sætte dem i gæld til ham. Det var ham umuligt for ham at glæde sig over andres lykke, eller trøste og hjælpe folk i nød uden at have en bagtanke med det.
For ham er livet et helvede. Nok har hans forældre stor skyld i at han er blevet som han er. Men han vil heller ikke selv tage ansvar for sit liv, han vil ikke lære i livets skole. Jeg har aldrig hørt ham sige: “Undskyld det var min skyld”, Han havde altid nogle at give skylden, og han indrettede altid sine meninger, efter den stærkeste autoritet i lokalet. Jeg prøvede tit at få ham til at finde sine egne meninger, men dem turde han slet ikke stole på, eller komme frem med. Jeg håber han en dag møder en der har kræfter til at hjælpe ham, og at han selv får mod nok til at tage de første skridt ud ad livets landevej.
Både kærlighed og kulde kommer igen som en boomerang, jo mere man giver, jo mere får man igen. Derfor er det himmerige eller helvede man har bygget her på jorden ens eget værk. Jesus gav os en måde til at bekæmpe det jordlige helvedet og genopbygge himmelen på jorden. Han sagde at vi skulle vende den anden kind til og gengælde ondt med godt. På den måde bliver der færre negative bølger i omløb og kærligheden bliver styrket.
Pinocchio
Livet er en gave, hvis man tager imod det. Da Adam og Eva spiste af æblet, fik vi friheden til at smide snorene, og handle på egen hånd. I et Samvirke læste jeg om en amerikansk psykiater og forfatter, Willard Gaylin der i sin bog On Being and Becoming Human, sammenlignede menneskeheden med Pinocchio. Vi må ligesom Pinocchio gennem en masse prøvelser, Før vi udvikler os til rigtige mennesker. Snorene er instinkterne, filosoffen Kant kalder dem Guds stemme, der adlydes af alle dyr, snorene er den største forskel på os og dyrene.
Da vi valgte at smide snorene, blev vi også selv ansvarlig for vores liv. Dog er vi ikke helt ladt i stikken, vi har lige som Pinocchio vores samvittighed til at fortælle hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Vi har Nemesis, lige som Pinocchio har feen, til at lade os lære af vores fejl. Og vi har vores far, Gud, som har skabt os, og elsker os og som tilgiver os vores fejl, lige som Pinocchio har sin far.
Jo mere folk kvier sig for at tage ansvaret for sig selv, og jo mere de lytter efter instinkterne i stedet for at gøre deres eget valg, des mere primitive bliver de; de bliver næsten dyr igen.
Konklusion
Uanset hvilken måde folk vælger at leve deres liv på, hvilken lykke de får, så har de under alle omstændigheder været deres egen lykkes smed.
Dorte
Seneste kommentarer